Åbningsturnering

Åbningsturneringen er en turnering for alle klubbens medlemmere - unge og voksne, uanset niveau.

Turneringen foregår således at man bliver inddelt i hold, som indeholder spillere på flere forskellige niveau og måske også forskellige aldersgrupper.
Meningen er således at man møder modstandere fra andre hold, som er på ca. samme niveau som en selv.
Man kæmper så for sit eget hold i kampe på tid, og der findes til sidst et vindende hold.

Der er generelt mange fine præmier, og masser af fortæring og hygge denne dag.

 

 

Herunder kan du læse om tidligere åbningsturneringer 

 

Åbningsturneringen d. 5. maj 2012

Dagen forløb super godt med dejlige positive mennesker - rigtig god stemning, gode matcher og kun et enkelt afbud, som vi klarede med Kim og Bjarne som stand-in. Solen skinnede, men temperaturen ville vi gerne have haft hævet nogle grader. Folk hyggede sig - i pauserne heppede man, Mathias og far hyggede med en gang bordtennis mens Jørgen og Ole kiggede deres modstandere ud med en kop kaffe i hånden. På banerne blev der kæmpet - billederne viser, hvor fokuserede folk var , og f.eks. var Anita helt ude i spagat for at hente en bold, og denne akrobatiske øvelse kostede hende desværre en fibersprængning i baglåret.

De to bedst placerede hold fik overrakt deres præmier - hoptimister og sportstasker - og der blev klappet.
Stævneudvalget siger tak for en herlig dag!

åbningsturneringen 2010:

Det blev en fin åbningsturnering på St. Bededag - fredag den 30. april - på trods af at vejret ikke var med arrangørerene.
20 ETKere deltog i årets første turnering, som bød på to intensive timers tennis til alle mand og en god del socialt samvær med kaffe og kage.
Jyske Bank havde stillet præmier til rådighed, og det bedste hold, som bestod af Maja Langer, Peder Smidt, Anders Jørgensen og Arne Nørbæk, gav ikke mange point fra sig

Abningsturnering2010

åbningsturneringen 2008:

Abningsturn2008Pic1 Abningsturn2008Pic2

Esbjerg Tennisklub

Esbjerg Tennis Klub - ETK - er stiftet i 1888 og dermed en af de ældste klubber i landet. Med omkring 500 medlemmer udendørs er klubben samtidig blandt de største i Jylland.
ETKs baner ligger dels i Sport & Event Park Esbjerg på Gl. Vardevej - i hyggelige omgivelser tæt på Svømmestadion Danmark og omsluttet af Nørreskoven - og dels i Veldtofte Idrætspark i den østlige del af Esbjerg.

Find Esbjerg Tennisklub på