Sociale turneringer med motionistsamarbejdsklubber

 

Klubbens seniormotionister tilbydes, at spille med i nogle sociale turneringer mod Kolding, Hjerting og Fanø.
Der spilles i alle rækker og styrker, samt på både ude- og hjemmebane.
Det sociale aspekt sættes højt, så vi spiller som hold, og der sluttes af med hyggelig præmieoverrækkelse og spisning. 

Næste gang er d. 15. juni, hvor Kolding TK kommer på besøg på Gl. Vardevej.
Hold øje med tilmelding til denne dag, som med garanti bliver fuld af hygge, tennis og god forplejning. 

 HERUNDER KAN DU LÆSE OM OG SE BILLEDER FRA TIDLIGERE ARRANGEMENTER 

- Kolding vs. Esbjerg d. 8. december 2013

Vi spillede 22 kampe, men tabte desværre en del, så Kolding vandt samlet.
Stævnet var som sædvanlig meget hyggeligt - og traktementet, som billedet af Linda og Marianne viser, også super.
En rigtig god dag – og Kolding kommer på genvisit her den 15. juni 2014.

KoldingETK

- Kolding vs. Esbjerg 18. december 2011:

De to klubber dystede søndag den 18. dec. 2011 i Kolding Ketchercenter.

Ser resultat ikke almindelig ud, så er det fordi vi spillede alle de kampe, som deltagerne ønskede og kunne holde til. Der blev altså spillet 20 kampe af 45 minutter. Doubler mest - og resultatet blev for 5. gang ud af 6 - en sejr til ETK.

Som det ses af billederne, var der også en del hygge, og naturligvis spisning, så depoterne til enhver tid var fyldt op.

Det var en rigtig god dag – og der er genvisit her i Esbjerg midt i juni måned, hvor alle interesserede motionister kan være med.

kolding etk 2011

- Kolding vs. Esbjerg 2010

5 damer og 5 herrespillere dystede denne gang mod et godt Koldinghold.
Vi tabte for første gang. Nemlig med 5 – 10! Øv, men der var mange gode og lige kampe. Der var også en masse snakken, spisen og hyggen, som billederne også viser.
Rigtig hyggelig dag - og alle fik præmier med hjem i form af vin eller bolde.

Kolding etk2010

- Esbjerg vs. Kolding 2009:

Tennismødet blev afviklet lørdag den 27. juni i sol på Gl. Vardevej. Koldingvennerne stillede med en gruppe af begge køn, - en  blanding af voksne, veteraner og superveteraner.

Formålet var naturligvis tennisspil, men også spisning og fælleshygge. Undervejs blev der udvekslet både mad- og strikkeopskrifter, men så var vi nødt til at spille mixdoubler, singler og herredoubler for at få talen drejet lidt. 

Resultatet af kampen blev en kneben sejr til ETK på 9 sejre mod 8 til KTK., og aftaler om, at klubberne igen mødes i Koldinghallen til november. 
Alle deltagerne fik overrakt en ETK trøje, og der var enighed om, at spillet, samværet og maden havde været fremragende. Alle glædede sig til næste møde i Kolding. 

Esbjerg Tennisklub

Esbjerg Tennis Klub - ETK - er stiftet i 1888 og dermed en af de ældste klubber i landet. Med omkring 500 medlemmer udendørs er klubben samtidig blandt de største i Jylland.
ETKs baner ligger dels i Sport & Event Park Esbjerg på Gl. Vardevej - i hyggelige omgivelser tæt på Svømmestadion Danmark og omsluttet af Nørreskoven - og dels i Veldtofte Idrætspark i den østlige del af Esbjerg.

Find Esbjerg Tennisklub på