Fup-turnering

 

Fup-turneringen er en af klubbens interne motionistturneringer hvor der trækkes lod om makkere og modstandere inden hver kamp, så man hele tiden spiller lidt på kryds og tværs.
Alle deltagere har mulighed for at vinde både små og store præmier som gives af klubben og dens sponsorer. 
Samtidig er der traktement i rigt mål, så det sociale sættes højt.
Det er vigtigt med turneringen, at vi mødes, finder nye/andre makkere og får spillet endnu mere tennis.

 

Nedenfor er referater fra tidligere fup-turneringer

FUP-2017

FUP-2016

2012:

Vores tennishal er alt for lille, - og det er ikke det rene fup!

Ved det sidste seniormotioniststævne i februar var der 33 tilmeldte. Det var så mange, at stævneledelsen skulle være kreativ for at aktiverer alle.

I den sidste tid har der været stor spillelyst hos motionisterne. Måske skyldes det, at trænerteamet – Mikkel Schultz og Henrik Kjærulff - har udbudt nogle træningspas, der lige passer denne gruppe. I hvert fald kommer spillerne igen og igen med stor entusiasme! 

Der blev spillet over 30 doubler på dagen. Efter hver runde blev der trukket lod om den næste konstellation, så efter en god kamp med sejr vidste man aldrig hvad fupstævnet ville bringe, men stævneledelsen - Ole Pedersen og Jan Åen - styrede dagens gang, og uddelte 30 præmier på en sjov og idesom facon.

Der skal lyde en stor tak såvel til deltagerne, Jyske Bank og de to stævneansvarlige for en rigtig god dag.

Esbjerg Tennisklub

Esbjerg Tennis Klub - ETK - er stiftet i 1888 og dermed en af de ældste klubber i landet. Med omkring 500 medlemmer udendørs er klubben samtidig blandt de største i Jylland.
ETKs baner ligger dels i Sport & Event Park Esbjerg på Gl. Vardevej - i hyggelige omgivelser tæt på Svømmestadion Danmark og omsluttet af Nørreskoven - og dels i Veldtofte Idrætspark i den østlige del af Esbjerg.

Find Esbjerg Tennisklub på