Tennis - forår, sommer og sol!

03/03/2018

Tennis - forår, sommer og sol!

Kom ud og spil tennis i tennishallen, så du er klar til sæsonstarten ude.

Dette er et tilbud til dig, som gav dig i kast med tennissporten i 2017. Måske var du en kæmpe succes på tennisbanen, men måske lærte du for lidt. Vi vil derfor tilbyde dig 2 gange gratis tennistræning i tennishallen, inden vejret og solen gør det muligt at spille ude. Så sæt kryds i kalenderen fredag den 23. marts fra kl. 18.00-19.30 og søndag den 8. april fra kl.13.00-14.30.

Der er standerhejsning i Tennisklubben den 14. april, og hvis vejret tillader det, så kan der spilles tennis ude på de baner, der er klargjorte.

Igen i år vil der være mulighed for at tilkøbe træning, hvis du ønsker dette.

Der er fællesspil/træning for nye og letøvede tennisspillere hver tirsdag fra kl.1800-2000, hvor der også vil være lidt forplejning.

Vi glæder os til se dig i klubben.

Tilmeld dig til gratis træning på:
etk@esbjergtennisklub.dk
senest fredag den 16. marts

Spørgsmål til Anita Kunze – 30 63 11 20

Esbjerg Tennisklub

Esbjerg Tennis Klub - ETK - er stiftet i 1888 og dermed en af de ældste klubber i landet. Med omkring 500 medlemmer udendørs er klubben samtidig blandt de største i Jylland.
ETKs baner ligger dels i Sport & Event Park Esbjerg på Gl. Vardevej - i hyggelige omgivelser tæt på Svømmestadion Danmark og omsluttet af Nørreskoven - og dels i Veldtofte Idrætspark i den østlige del af Esbjerg.

Find Esbjerg Tennisklub på