Esbjerg Tennis Klub udbyder træning til alle aldersgrupper på alle niveauer. Da klubben råder over flest udendørsbaner, er der flest træningsaktiviteter i udendørssæsonen, maj til september. Der tilbydes også træning indendørs i et mere begrænset omfang i vinterhalvåret, oktober til april. Se det gældende træningstilbud under punktet "træningsprogram" her på hjemmesiden.
For at kunne tilmelde dig et hold og dermed modtage træning af klubbens professionelle træner og dygtige assistenttrænere, skal du være medlem af Esbjerg Tennis Klub. Som ungdomsspiller (under 18 år) er der specielt gode muligheder for at træne i udendørssæsonen, men der tilbydes også begrænset træning indendørs. Vi anbefaler Skum-tennis i inde-sæsonen til både senior og junior, hvilket er perfekt til at fokusere på grundslag og få god teknik!
Når du har købt et medlemskab, som giver ret til at booke baner udendørs sammen med et andet ETK-medlem, uden yderligere udgifter end medlemsprisen, har du også mulighed for at tilkøbe træning - tjek under 'Køb Medlemskab' i menuen.
NB; Da klubben råder over 8 udendørs baner og 2 indendørs er der flest træningsaktiviteter i udendørssæsonen, maj til september. Der tilbydes også træning indendørs i et mere begrænset omfang i vinterhalvåret - se det gældende træningstilbud under punktet "træningsprogram" her på hjemmesiden.
Træningen for børn og unge er bygget op omkring TENNISSKOLEN, som er et tilbud til begyndere og let øvede. Hvis du er i tvivl om hvilket træningspas der passer til dit barn, er du meget velkommen til at kontakte klubben.
Hvis du har niveau eller talent til at spille på klubbens hold, vil du blive tilbudt Holdtræning. Her skal du have DTF-licens og kunne stille dig til rådighed for klubbens hold. Kontakt klubbens Cheftræner for spørgsmål eller yderligere information.
Hvis du er studerende har vi justerede medlemspriser og tilbud om træning og tennis-hygge med andre studerende, se det aktuelle træningsprogram
Hvis du er helt ny til tennis anbefaler vi at du møder op til vores seniorintroduktion. Tjek træningsprogrammet for dette års ugedag og tidspunkt, samt Facebook for aktuelle informationer. Tilbydes udelukkende i udesæsonen.
Holdet er for øvede motionister, der gerne vil forbedre teknikken og som samtidig værdsætter det sociale aspekt. Holdet er lige noget for dig, der ikke har en fast makker at spille med, eller for jer der ønsker at spille mod forskellige modstandere og på den måde udfordre dit eget niveau. Der er om onsdagen et lille traktement til fremmødte motionister, for at underbygge og styrke det sociale klubfællesskab. Onsdagstræning kræver blot at du har købt et medlemskab af ETK, og tilbydes udelukkende i udesæsonen.
Tjek programmet for aktuelle hold og træningstider
Hvis du er seniorspiller med niveau og ønsker at modtage træning, bedes du henvende dig til klubbens Cheftræner for at høre om mulighederne.
Piger, Damer, Tøser mellem 16 år og ? hygger sig med øvelser og småspil. Holdet er henvendt til voksne begyndere, som vægter grin og sjovt samvær lige så højt som det at lære tennisspillets grundslag. Tøse Tennis udbydes både i ude- og indesæsonen - se det gældende program for tidspunkt.
Vi anvender cookies, for at give dig den bedste oplevelse på vores website. Ok, luk beskeden